| Beskrevne arter: |
| Ardeola ralloides |
|
|
|
Minder lidt om en rørdrum
Yngledragt:
Mægtig stor top. Oversiden og brystet er gulbrunt/sandfarvet og mørkstribet.
Underside, sider og vinger er hvide. Næbbet skifter farve i løbet
af yngleperioden - fra lyseblåt med sort spids til grønblåt
med sort spids. Benene og fødderne er i en kort periode i forplantningstiden
røde til lyserøde og senere grårosa.
Voksen: Oversiden og brystet er gulbrunt. Sortstribet isse og hals, på
gullig bund. Underside, sider og vinger er hvide. Næbbet grønligggult
med sort spids. Ben og fødder gønliggule til grøngrå.
Ungfugl: Mørkere overside end voksen og hoved og nakke er kraftigeree
stribet. Vingefjer med smalle, brune spidser.
NB: I flugten forekommer tophejren overvejende hvid (og kan da forveksles
med kohejre).
Sydlige
Europa (meget talrig i Donaudeltaet) over Tyrkiet til Iran og det meste af
Afrika (hvor det er tilstrækkelig fugtigt, og altså ikke steder
som Sahara, Kalahari og Somalia). Meget sjælden i Danmark (kun
set 3 gange fra 1963-1992). Set
i Værnengene i juni 2003. De fleste europæiske fugle overvintrer
i Nordafrika, navnlig syd for Sahara.
Levesteder: ("stille") flodbredder, sumpe, mangrove, rismarker,
søer, oversvømmede marker. Foretrækker ferskvand. Optræder
ofte alene, men kan forekomme i grupper, når der er store fødemængder.
Står stille ved vandkandten eller gemt i vegetationen, med kun hoved
og hals synlig.
Føde: små fisk, vanddyr (som frøer og muslinger),
insekter
Reder: hurtigt bygget i lave buske, papyrus og lave træer - lavt
over vand. Gerne i kolonier.
4-6 grønligblå æg
Rugetid: 18 dage
| Kort over Tophejrens
udbredelse i Europa.
|
Beskyttelse: Som art, der kræver særlig beskyttelse i Europa, er Tophejre omfattet af Bilag I til fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (79/409/EØF)). Udbredelseskortet til venstre er hentet fra EU's websider om Bilag I-arter. Se EU's engelske side om Tophejre med yderligere oplysninger. Signaturforklaring: Gul = Sommergæst |
Det videnskabelige navns betydning: Ardeola kommer fra latin ardeola, der betyder lille hejre, idet ardea betyder hejre. Ralloides kommer fra det latinske rallus og den græske endelse -oides. Rallus er en rikse (tysk: Ralle, svensk: rall, engelsk: rail) og -oides betyder lignende - altså en lille hejre, der ligner en rikse.
|
|
Irland: Meget sjælden (Very Rare - det vil sige 10-50 dokumenterede observationer [records]).
|
Ardeola ralloides (Litt.: (Scopoli) 1769)
|
|
|
På dansk:
På engelsk:
På dansk
:
På engelsk
:
På nederlandsk
:
Se flere billeder af Tophejre via Google.
Hejresiden er IKKE optimeret til Internet Explorer
© Ole H. Nielsen
Oplysninger om fejl, urigtigheder eller misforståelser på hejresiden
og forslag til forbedringer modtages med taknemmelighed webmaster@olehnielsen.dk