Oles side
Andre fugleBare fugle...Caracara...Huskrage ...Kanarisk Piber ...Lille Alexanderparakit ...Prærieugle ...Stor Gulbenet Klire |
Caracara - Caracara plancus
Caracara - Ushuaia, Argentina, februar Listen over danske navne på alverdens fugle er nu færdig efter 11 års møjsommeligt arbejde i Navnegruppen for DOF, LDF, Zoo & ZM. 11509 af verdens fuglearter og underarter har hermed fået “moderne, meningsfulde og udtalevenlige danske navne”. Det må fejres. Nogle af de sidste, der faldt på plads var caracaerne. Falke og Caracaer udgør tilsammen familien Falconidae. Med nogle få undtagelser i det sydlige Nordamerika hører caracaer (som Rødstrubet Caracara, Plettet Caracara, Andescaracara, Hvidstrubet Caracara, Falklandcaracara, Stor Caracara, Guadeloupcaracara, Lys Caracara og Chimango-Caracara) alle hjemme i Sydamerika. Jeg rejste helt til verdens ende, eller Ushuai, for at se denne Caracara, som ikke har noget “fornavn” - den hedder altså slet og ret Caracara. Navnet er “meningsfuldt” derhen at dens høje skrig lyder som “karakara”. Rovfuglen er i udstrakt grad ådselæder, og færdes derfor ofte gående på jorden (som her). De ses endvidere forholdsvis ofte parvis (som her). Caracara er 50-65 cm høj og har et vingefang på omkring 120 cm.
|